Det slår sjældent fejl: Når vi skal til at spise, eller jeg lige har hældt the op, så kalder lille Klara og er så frygteligt sulten, at hun vist tror, hun er ved at gå til. Og så skal den unge prinsesse selvfølgelig have sin mad. Og bagefter er hun gerne vågen og vil snakke. Så må moren vente. Og gør det også gerne.
Men idag til aftensmaden kunne vi heldigvis kombinere vores behov. Så Thomas, Ida og Klara spiste sammen. Bagefter lå Klara på sin dyne på mine ben, mens jeg fik noget at spise sammen med Thomas. Imens legede Ida hund på gulvet. Det var faktisk ret så hyggeligt.
4 kommentarer:
Her bruger jeg ammepuden når vi spiser hvis Sebastian er vågen - den ligger han rigtig godt på, og så kan jeg evt. amme indimellem hvis der er behov for det! :-)
Hun ser fin ud hende Klara - har da meget hår, hva´?!!
Knus
En ammepude ejer jeg ikke. Måske det var noget, man burde ønske sig?
Hvordan bruger du ammepuden, når I spiser, altså ligger han hos dig? Har du så armene/hænderne fri? Ja, jeg spørger dumt, men jeg har aldrig haft eller brugt en ammepude. Jeg er så gammeldags, at jeg bare bruger hendes dyne :o)
Knus,
Pernille.
PS: Ja, Klara har sådan noget sødt, mørkt hår. Som garanteret falder af, når hun er 2-4 fire måneder. Det ligner nemlig til forveksling det hår, Ida havde, da hun blev født. Uh, husker da det faldt af, alle de små fine, mørke hår på hendes hovedpude. Æv, æv.
Hej Pernille!
Jeg kan godt huske, det der med at spise kold aftensmad, fordi der var et barn der skulle ammes......
men jo vel egentlig meget godt at Klara lærer spisetiderne at kende fra starten af ;-)
Knus
Pia
Jeg brugte også ammepude som hvilede på mine ben og stolens armlæn. Jeg havde begge hænder frie! Super opfindelse, men man kan vel også bruge en pude? Et tæppe? En dyne?
Knus
A-T
Send en kommentar