Lyset, solen vælter ned over os idag, er tiltrængt. For rigtig mange tror jeg. Jeg nyder det i fulde drag og suger det til mig.
Det er som at få tilført ny energi af den blå himmel, lyset - og varmen, hvis man finder sig et sted i læ. Jeg glæder mig til at hente Ida på gå-ben idag. Forhåbentligt vil hun lidt med i haven, når vi kommer hjem. Desuden hed min arbejdstid idag 6.30-12. Men da kl. var 9.30, og vi voksne nærmest - for en meget sjælden gangs skyld - var ved at vælte over hinanden, og der næsten ingen børn var, gik jeg hjem. Sådan en arbejdsdag på 3 sølle timer er til at overse. Og nu er der kun 7 arbejdsdage tilbage inden barsel.
Så jeg fik handlet til weekenden, taget en lang lur og spist sen frokost med manden min, inden han drog på arbejde. Om lidt henter jeg prinsessen, og så er der ren hyggetid, når vi kommer hjem.
Det er lige til at klare.
2 kommentarer:
Pernille, du er nødt til at forklare hvorfor du kan gå på barsel så tidligt??? Er det ikke normanlt bare med 8 uger før hvis man er offentligt ansat??
jaja, nogen af os er da misundelige ;-) og ville ønske det var en selv!!
Knus Dorthe, 27+0
He, det kan jeg godt forstå, du undrer dig over, Dorthe. Grunden til, jeg går fra så tidligt er, at jeg går i et barselsvikariat, som slutter med udgangen af februar. Desvææærre. Tss, nej overhovedetsletikke desværre :o) Så jeg går på dagpenge snart, og nyder og glæder mig til den megen tid og frihed.
Knus,
Pernille.
Send en kommentar