Nu sidder jeg her, alt for tidligt om morgenen med min morgenmad mutters alene. Ingen herhjemme, ikke engang den lille i maven, gider stå op på dette tidspunkt. Men jeg er oppe, klar efter badet, skal bare have morgenmad og så afsted til den sidste arbejdsdag.
Lyset i haven skifter fra nat til morgen nu, og følelsen i maven er god. Kl. 15.15 idag er jeg fri. Så skal jeg endelig til at være hjemme igen. Det, jeg har drømt om så længe, er nu lige foran mig. Det er faktisk ikke helt til at forstå. Jeg glæderglæderglæder mig.
En kollega spurgte mig forleden, hvad jeg så skal lave i næste uge. Tja. I hvert fald ikke op kl. 6 om morgenen! Men vi skal ud at se på lamper, jeg glæder mig til at bestille en frisørtid og jeg vil nyde ikke at stille vækkeuret, ikke at hænge i en snor og til at kunne få dagene til at hænge mere end godt sammen, uden at det hele er et puslespil.
Men det bliver også mærkeligt at gå fra arbejdet idag og vide "aldrig mere". Min tid i vuggestuen er slut med dette farvel. Efter 6 år. Det er altså lidt mærkeligt. Ikke sørgeligt, men sært og lidt vemodigt. Men det er rigtigt.
3 kommentarer:
Hvor er det dejligt for dig, Pernille! Tillykke med den længe ventede barsel! Mange knus og tanker fra mig. Så må vi nå at ses inden jeg starter på arbejde igen!
Dét må vi! :o)
Knus til dig.
Kære Pernille!
Så er det nu :-) Du er hjemmegående og skal være hjemme det næste lange stykke tid - til lykke med det! Jeg mindes min egen tid som hjemmegående - kan godt længes efter den tid og savne den tid, som ikke kommer igen. Så nyd endelig denne tid, Pernille :-)
Stort knus fra Pia
Send en kommentar