Mere

Igår morges var Ida endelig feberfri, og vi tog glade til julefrokost om eftermiddagen alle tre. Vi havde ikke været der længe, før Ida blev mat, pjevs og pludselig klagede over meget ondt i venstre øre. Og det blev bare værre og værre. Hun ville ikke ligge ned, vi måtte ikke røre øret udenpå, og hun har i forvejen ikke kunnet høre på det nogle dage.

Hun fik flydende panodil, som intet af smerterne tog. Så fik hun en panodil stikpille, hvilket hjalp bedre (men så var hun også godt dopet op, må man sige!). Og så ringede vi til vores "gode ven" vagtlægen, som udskrev en antibiotika-kur til hende. Den skulle gerne hjælpe hendes krop til at komme videre fra denne spiral af sygdom, som bliver ved med at overtage hendes krop, der vel intet har at stå imod med.

Så nu er der penicillin på programmet. Ikke at det er et hit, men det kommer da ned. Og det hjælper. Ida fik første dose igår aftes, og i nat har hendes øre løbet lidt. Hun er stadig mat og har meget lidt appetit (hun har faktisk også tabt i hvert fald et kilo, hvilket jeg godt kan se på hende).

På mandag tager vi til lægen og får kigget i øret.

Sikken jul, altså. Vi har et par gode aftaler inden for de næste dage, som jeg meget håber, vi kan holde...