Længe ventet oplevelse

Juleaften 2006 fik jeg af Thomas billetter til Operaen. Fore-stillingen vi skulle se, var Matador, og datoen var den 14. juni 2008! Altså igår. Længe ventet var oplevelsen, og vi havde da også en rigtig dejlig aten. Vi satte Ida af hos mormor og morfar, hvor de tre rigtig skulle hygge, som de plejer. Og så satte vi næsen mod København.

Vi spiste på Wagamama, hvor jeg ikke har været før, men i hvert fald skal hen igen. Superlækker, asiatisk mad i den rimelige ende, metropol-agtig følelse og flinke, internationale tjenere. Støjni-veauet var ret højt, og bænkene noget hårde, men det gjorde ikke noget, for det var en del af helheden. Der var alle slags mennesker i restauranten; Børnefamilier, de smarte og de andre og turister. Man følte sig velkommen og godt betjent.
Thomas spiste noget teriyaki oksekød på nudler med grønsager, jeg spiste nudler med lynstegt kylling i chilisauce med sukker-ærter, squash, peberfrugt, hvidløg og ingefær. Det var SÅ lækkert. Til dessert delte vi et stykke chokoladekage, hvori der var mousse af chokolade og wasabi og med hvid chokoladecreme på toppen samt vanilleis til. Uhm, det var godt!

Operaen tog sig godt ud med den truende, næsten stoflige, himmel, da vi ankom på Holmen.
Selvom jeg ikke er meget til moderne bygninger, har jeg altid syntes, Operaen er helt utroligt smuk. Og der er ikke sparet på noget. De imponerende lyskupler i loftet, det store træ-"æble", som indeholder den store scene, gulvene belagt med marmor - ja, selv på toiletterne er der marmor fra gulv til loft. Og udsigten er heller ikke ringe; Ud over kanalen, Amalienborg og København. Meget smukt sådan en sommeraften, der både bød på regn og sol.Dog havde man vist glemt lige at ofre det sidste på sæderne i salen, der var nogle lidt hårde, ret-op-og-ned stole, som vi blev ret trætte i kroppen af at sidde i så længe.

Og længe sad vi, for forestillingen varede 4 timer, kun afbrudt af en kort pause. Men rigtig god var den. Jeg elsker musicals, og det var sjovt at se en så velkendt historie fortolket på denne måde. Især Lotte Andersen trådte frem som en skøn Maude og sceno-grafien var fantastisk.

***

Nu har jeg lige talt i telefon med Ida, som råhygger hos sin mormor og morfar og har sovet til kl. 9.15 her til morgen! Hvorfor gør hun aldrig det herhjemme??

Og nu skal jeg ned at male dørkarme. De tager livet af mig, de dørkarme! Men de bliver flotte. Og snart har vi malet tre rum helt færdige! Sådan lige pludselig! Skønno.