15 august 2007

Sverige

Vi har været en uge i Sverige. Og ÅH hvor har vi haft det dejligt. Huset, vi havde lånt af en af mine kolleger, var skønt, lå afsides, ugenert og roligt, midt i den svenske skov. Dog tæt på en by, Örkelljunga, og med en svømmepøl og en legeplads i nærheden. Ikke at vi havde særligt behov for at komme ud af huset, for vi nød alle tre til fulde ikke at skulle noget som helst. Men fordi vi var så usandsynligt heldige, at vejret var så godt, måtte vi selv-følgelig til svømmepølen nogle gange.

Vi har bare slappet af, fået fyldt på batterierne og været sammen. Ida har været lidt længere oppe nogle aftener, og Thomas og jeg har set film og spist alt for meget guf. Vi har lavet bål, spillet spil, kørt tur, badet, grinet og nydt det hele. Bare dejligt har vi haft det!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uuuh, hvor ser det dejligt ud. Lækkert køkken i det der hus!! Det ligner ikke de svenske huse jeg har besøgt - de har været lidt mere 'skrabede' med langt mindre stil. Men egentlig er det jo helt ligegyldigt, når det bare er et sommerhus. Men skønne billeder fra jeres ferie.
Knus
A-T

Pia sagde ...

Nå. så det var der du/I var :-) Jeg har kigget forbi bloggen mange gange men jo forgæves. Lyder til I bare har haft en supergod og rar ferie! Hilsen Pia