Hvordan har et ubeslutsomt, med-livrem-og-seler, ikke særligt spontant menneske det, når det skal til at beslutte sig for, om det skal købe et hus samt sælge det hus, det allerede ejer?
Det ved jeg!
Man har ondt i maven. Bare ondt i maven over alting. Sådan helt fysisk ondt i maven.
Man har ondt i maven over, om man tør springe ud i det. Man har ondt i maven ved at tænke på, hvis man sagde ja til huset. Man har ondt i maven ved at tænke på, at sige nej til huset. Man har ondt i maven ved tanken om at skulle tage en beslutning. Ondt i maven over uafklaretheden. Man har ondt i maven ved tanken om, at andre skulle komme én i forkøbet og snuppe huset for næsen af en. Man har ondt i maven ved tanken om at fortryde at sælge sit eget. Ondt i maven over at fortryde ikke at købe det andet. Ondt i maven ved tanken om at fortryde at købe det andet. Man har ondt i maven over, om man overhovedet kan få sit eget solgt. Ondt i maven ved tanken om at give "sit eget" væk. Ondt i maven ved tanken om at skulle blive i sit eget i mange år endnu. Ondt i maven ved tanken om at gå glip af det andet.
Det ville godt nok være meget nemmere, hvis man var sådan én, der bare tog en beslutning.
1 kommentar:
Ja, man er vel nødt til at vide, hvad man helst vil, og hvis man ikke ved det, så er det virkelig svært. Det kan jeg godt forstå. Det er også en stor beslutning, som skal føles rigtig.
Jeg håber, at I får lidt klarhed snart.
Knus
A-T
Send en kommentar