22 februar 2007

Fri

Det blev så til en fridag idag. Helt i orden med mig. Jeg stod op i god tid for at se på vejret. Jeg gik en tur (som tog mindst dobbelt så lang tid, end den ellers gør pga. af sne og blæst), for at finde ud af om jeg kunne tage på arbejde. At køre i bil og på cykel kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så kunne jeg gå. Men det er alt for lang en tur på gå-ben i dette vejr. Men vejret er ikke helt så slemt som igår aftes, og det ville have været nemmere at melde fra, hvis det havde været som igår.
Imorgen håber jeg, vejret er enten mærkbart bedre eller mindst det samme, og helst værre, end idag. Så synes jeg, det er nemmere at enten melde fra eller til på arbejdet.

Men nu må jeg ud over min lidt dårlige samvittighed (sådan har jeg det altid, når jeg ikke kommer på arbejde - også selvom jeg ligger med 40 i feber), og nyde dagen med Ida og Thomas. Måske bager vi nogle boller i formiddag. Vi er inviteret til min lillebrors fødselsdag i aften, så det er lidt spændende, hvordan det ser ud med vejret - plus han vist er syg...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jamen, rigtig god sne-fri til jer. I får sikkert en rigtig dejlig og super hyggelig dag, for I er vist gode til at skabe hygge.
Godt at jeg bor i byen på sådan en dag som i dag, hvor der bliver ryddet alle vegne, så vi kan komme omkring.
Knus
A-T