Imorges overraskede Ida ved at sige "laver prut i bleen" (udtrykket stammer fra vuggestuen). Jeg spurgte, om hun ville sidde på potten (hvilket ikke er noget, hun ellers gider så meget), og svaret var ja. Potten blev hentet - og sandelig om ikke der var gevinst! På baggrund af det samt en episode i svømmehallen forleden, hvor hun helt bevidst stod og holdt sig (under bruseren!), selvom hun skulle tisse, besluttede vi at prøve at lade hende gå uden ble. Ikke én gang har hun tisset på potten, trods utallige opfordringer! Til gengæld hænger tre par bukser + underbukser på række til tørre på badeværelset. Plus den ene gang hun rendte rundt uden tøj og fik tisset i sækkestolen. Tsk, tsk :o) Jaja, men vi har da heldigvis masser af undertøj og bukser.
Og det er ikke, fordi vi tror, hun bliver renlig nu, men det er et interessant eksperiment, når nu hun har bevist, at hun både kan holde sig og sige til.
Senere idag skal vi en tur til Lyngby for at købe nyt legetøj til Thomas. Han har set en dvd-harddisk-optager (eller hvad de nu hedder), som vi MÅ eje! :o)
Mens jeg har skrevet dette, har jeg haft puttet Ida til middagslur. Hun sover inde i disse dage, for barnevognen kan ingen steder være udenfor pga. sneen. Der har været højlydt sang og lystig snak oppe fra prinsessens værelse. For lidt siden lød det deroppe fra: "Tag dig op, mor!". Da jeg kom op, sad den unge dame med favnen fuld af sine sove-dyr og benene ude over kanten af sengen, og så ikke det mindste træt ud.
Men hun har også sovet længe til morgen. Så nu pakker vi barn og bil og kører til Lyngby.
3 kommentarer:
Åh, ja! den kære middagssøvn! I går sprang Daniel den over, og var SÅ træt til aften. Og i dag håber jeg han tager en LANG lur. Han har kom ind til 12, og sover stadig her kl. 13.15. Tror måske også at jeg går ind og smider mig!
Hilsen Pia
Ja yndig er hn jo, hehe... med sine små sokker :-) Kh Pia
Åhh, ja en harddiskoptager. DET gad vi også godt!
Jeg kan virkelig genkende det fra Louis det med at han ikke vil sove. Hun ser nu helt vildt kær ud som hun sidder dér med sit smukke blanke hår.
Spændende at høre mere om jeres projekt bar-mås-i-underbukserne. Har selv overvejet hvornår Louis er klar til det. Men tror ikke at det er endnu. Vil dog meget gerne høre mere om jeres forsøg.
Knus
A-T
Send en kommentar