09 marts 2014

Visse ting kan man godt få for meget af

Sygdom for eksempel.

Det er som om, at vi har været ret forskånet for sygdom denne vinter, kun lige i december var vi ramt. Til gengæld vælter det så ind over os nu.

Ida har halsbetændelse, med en kirtel på højre side af halsen, der nærmer sig størrelsen på et lille æg. Og jeg lyver ikke. Hun har ingen feber, men pudsigt udslæt på det meste af kroppen.
Og nu har Klara også lagt sig. Ikke så meget feber, men bare rigtig sløj, noget opkast og det samme pudsige udslæt som Ida.

Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og med syg Klara-mus er det jo helt legalt at spendere det meste af en weekend på sofaen.


Ved aftensmadstid søndag aften iklædte Klara sig moderigtig hættetrøje, og - trods optrukket hætte og høj coolness-faktor - viste hendes kropssprog med al tydelighed, hvad hun syntes om at have feber og være syg.


Ingen kommentarer: