20 marts 2014

Ud at se

I dag tog Klara og jeg på tur med bus og tog, hvilket vi jævnligt gør på vores fridage. Klara elsker de bus- og togture, og det er altså også hyggeligt. I dag tog vi ikke mindre en et enkelt tog og fem (!) busser, og vi nød hvert minut.



Klara er sådan en fornøjelse at være afsted med. Hun ser så mange ting, spørger nysgerrigt og lytter interesseret. Hun griner og undres, nyder og hygger. Og det er stort set uanset hvilken tur, man byder hende på.

I dag fik vi for eksempel et virkelig godt grin over en meget høj og rank mand på en knallert med en grøn mælkekasse bagpå. Faktisk var det Klara, der bemærkede ham, og hun synes, han så så komisk ud og knallerten lød, som om den pruttede, mens den sneglede sig afsted på cykelstien med den høje mand og mælkekassen på. Nøj, hvor vi grinede. Og der er altså ikke ret meget så godt som at grine fra hjertet sammen med sit barn.

Ingen kommentarer: