Vi tog toget til byen, og gik forbi det naturligvis fantastisk pyntede Tivoli på vores vej mod Strøget. Vi gik ind i Hamleys, den mest betagende legetøjsbutik, jeg kender, og mødte der julemanden. Ellers oplevede vi alt, vi kunne drive op af julehurlumhej: Julepyntede vinduer, ikke midst Illums var flotte, lys, dufte, musik, julemarked samt D'Angleterres altid imponerende juleudsmykning. Vi spiste pandekager på et hjørne og købte brændte mandler med hjem. Alt i alt kunne jeg ikke have ønsket mig en mere julet stemning.
Men Ida var pudsigt stille, og talte et par gange om, at hun glædede sig til at komme hjem, og hun virkede lidt træt. Hun synes, turen var hyggelig, men virkede ikke helt som sit ellers sprudlende jeg.
Vel hjemme og netop placeret i sofaen viste grunden sig: Det stakkels barn havde haft sygdom på vej. Så der blev kastet grundigt op, og bagefter blev dynen trukket godt op til øret på sofaen. Stakkels hende, der så tappert havde travet Strøget tyndt.
Måske vi gentager succesen næste år (minus sygdom). Måske gør vi ikke. For selvom det var hyggeligt, og der egentlig ikke manglede noget, var det alligevel ikke helt, som jeg havde forventet. Måske Ida bare skal med til Lyngby Storcenter næste år. Vi får se, hvad hun har lyst til selv næste år. Uanset hvad, havde vi en hyggelig tur, og det var så dejligt at have Ida på tomandshånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar