30 december 2013

Sygdom, sygdom, sygdom

Denne december har været præget af sygdom her hos os. Klara var først syg i en hel uge den første uge i december. Så lagde Ida og Thomas sig samtidig, og Ida var også syg en uges tid. Det samme var Thomas, for kun at være halv-frisk i nogle dage - for så at lægge sig igen en uges tid. For at blive halv-frisk igen - for igen at lægge sig en uges tid! Og sådan gik december. Her er syge Klara, et billede fra først på måneden.


Heldigvis var vi mere end godt forberedt i forhold til at have købt julegaver og den slags, så der blev ikke julestress, selvom der var masser af sygdom hele måneden igennem. Og at jeg - superwoman (eller noget) - ikke lagde mig overhovedet, var også med til, at julen ikke behøvede gå i stå.

Heldigvis nåede både Ida og Klara at være med til deres respektive lucia-arangementer, Ida nåede at være med til sin skolekoncert, begge piger fik deres juletur og begge nåede stort set alle de sjove arrangementer i hhv. skole og børnehave. Så selvom der var meget sygdom, så har vi været heldige, hvis man kan se sådan på det.

I morgen er det nytårsaften, og Thomas skranter igen. Men vi må få det bedste ud af det, uanset i hvilken tilstand han er i morgen. Meeen han må da gerne være frisk nok til at nytårs-halløj, især fordi vi bare skal være os fire her hjemme i år. Vi har glædet os, og jeg skal nok gøre det hyggeligt, også hvis han skulle ligge brak på sofaen!


Ingen kommentarer: