17 august 2013

Langt ud i det blå

En tur til Knuthenborg har længe stået på vores tur-ønskeliste. En del længere end et års tid, faktisk. Men nu lykkedes det!

Afsted i ordentlig tid om morgenen. En dejlig madpakke. Godt humør. Høj sol og blå himmel, uden at det var alt for varmt (for det er nemlig ikke så sjovt, når man skal opholde sig i bil uden klimaanlæg langt det meste af en dag). At jeg var på både en god portion smertestillende samt muskelafslappende piller for en nakke, der havde låst sig, gjorde ingen skår i turen.

Det var bare en helt vildt god tur. Vi så vist alle dyrene og op til flere gange. Klappede en masse geder, kom tæt på mange både store og små dyr, kørte flere gange med abe-bussen, beundrede tigrene, grinede af æselerne - som var dagens allersjoveste og bedste oplevelse - og legede på legepladsen.


Vi skal afsted igen. Si'r det bare.

Ingen kommentarer: