Klara er et ihærdigt og udholdende barn. Hun klør på med de opgaver, hun går i gang med, og det er ikke småting, hun får udrettet udi feks. perleplader, oprydning, cykleri, kaninbursrengøring, leg og nu at skrive sit eget navn.
Forleden havde hun et stykke A4-papir med hjem fra børnehaven, hvorpå hun på hele papiret havde tegnet streger til at skrive på, og derpå havde øvet sig i at skrive sit navn utroligt mange gange. Der er vist også lavet nogle orddelingsprikker/punktummer mellem mange af bogstaverne. Man ser vel sin storesøster skrive.
Moren synes faktisk, det er både meget sødt og meget flot. Klara er trods alt kun lige knap 4½ år.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar