Vi holdt familiefødselsdag weekenden inden Klaras rigtige fødselsdag. Der var søde gæster, en hyggelig eftermiddag med snak og gaver og lidt aftensmad til gæsterne. Og en lagkage med fire lys i, forstås.
På Klaras rigtige fødselsdag, d. 30. april, som var en tirsdag, havde vi fri - undtagen Ida som lige måtte i skole til kl. 13. Vi nåede dog at fejre Klara om morgenen med sang, gaver og dejlig morgenmad, inden Ida skulle i skole.
Der var selvfølgelig masser af gaver.
Og den søde storesøster havde naturligvis selv skrevet kortet fødselsdagskortene til gaverne til fødselaren:
Der var mange gaver at pakke op, og imens skinnede solen for vores fire-årige mindste-mus.
Mens Ida var i skole kørte vi en tur, hvor vi spiste frokost og legede på en restaurant. Klara er for tiden bestemt ikke villig til at blive fotograferet, så jeg var heldig at få dette skud af den dejligste 4-årige fødselsdagspige:
Om eftermiddagen kom mormor og morfar, hvilket jo nærmest var det eneste, fødselaren havde ønsket sig. Så var der hygge med mormor og morfar, festlig chokoladekage efter Klaras ønske, flag, flere gaver og en fødselsdagssang. Og det var Klara svært tilfreds med.
Og så tror jeg også, vi fik skudt den fire års fødselsdag af på bedste manér!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar