Den fineste overraskelse på mors dag

Da det var mors dag, fik jeg en fin knyttet nøglering af Ida, som jeg havde ønsket mig, og som hun - næsten helt diskret - havde fundet ud af, hvilke farver skulle være. Thomas og Ida havde også aftalt, at jeg skulle have en blomst fra pigerne. Så det var rigtigt dejlige overraskelser mors dag.

Det, der dog var det lille ekstra overraskelsesmoment, var da Klara efter aftensmaden pludselig rejste sig, mens Ida og jeg blev siddende og spiste færdig. Klara forblev væk, og der var meget stille. Jeg kaldte "Klara? Er du ok?" og der blev svaret "ja" et sted fra, hvortil det lød som om, døren var lukket.

Da Ida og jeg var færdige med at spise, listede vi rundt, og vi fandt Klara fordybet ved skrivebordet med papir, tusch og saks.

Vi fik besked på, at vi ikke måtte se, hvad hun lavede, så vi listede af, og gik ind på Idas værelse for at læse lidt. Der gik noget tid, og så kom Klara ind til os. Med den fineste lille gave, pakket så sirligt ind i stanniol  "Vil du hjælpe mig med at sætte bånd på, mor?" spurgte hun mig, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Hvorefter hun rakte mig pakken og sagde "Glædelig mors dag"!

Gaven var en lille tegning, klippet ud og pakket fint ind, fordi hun "jo helt havde glemt at give mig noget på mors dag"! Tænk, hun er kun lige blevet fire år, og så kan hun alligevel både tænke det og handle på det! Og så den der lille, flade gave pakket så fint ind i stanniol  Det var simpelthen det sødeste.