Vi havde et par gange snakket med hende om, at vi kunne prøve at tage støttehjulene af cyklen, og det var hun med på. Da hun så selv spurgte efter det forleden, greb vi muligheden, og det skulle vise sig at være rigtigt. Hun kan jo! Hun kører derudad, uden den mindste frygt. Ikke at hun er frygtløs, men hun tør og hun gør det.
Hun er ikke helt skarp til at styre cyklen lige frem hele tiden, men det bliver bedre, og det er et spørgsmål om øvelse. Men hun suser derudad, stolt og glad. Og når jeg tænker på, hvordan man for hver dag kan se, hun bliver stadigt mere sikker, er jeg endnu engang betaget af, dels hvor hurtigt udvikling kan ske og dels hvor godt det er, når man får fulgt op på tingene på de helt rigtige tidspunkter (for den slags kan nemt forpasses).
Supercykelmus!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar