27 juni 2012

De svære valg

Imorgen skal vi til diamantbryllup hos mine bedsteforældre (de har været gift i 60 - TRES! - år jo så!), og i den forbindelse har jeg købt noget så for mig sjældent som en fin lille sommerkjole. Faktisk har jeg købt to. Og så skal man jo til at vælge.

Vejret imorgen bliver nok ikke helt så sommerligt, som jeg havde håbet, men vejr må være vejr, jeg skal have kjole på! Selvom det er små kjoler, der kræver lidt ekstra på armene og et par trekvart lange leggings. Dels pga. vejret og dels fordi sådan har jeg det bedst.

Valget mellem kjolerne kan jeg nok først tage imorgen, når jeg tager dem på. Hver for sig. Op til flere gange. De er fine begge to.

Og medmindre det øsregner, skal jeg have en sommersandal med kilehæl på.

Den ene kjole er lys og let med en lidt dyb udskæring (jeg skal bestemt have noget indenunder!). Farver og mønster er let og sommerligt, og længden på kjolen er lige forbi knæet.


Den anden kjolen er mørkere, småblomstret og er skåret under armhulerne og lige hen over brystet med en let flæsekant (hvis det hedder det) øverst. Længden på kjolen er lige under knæet, og bæltet er lyst, flettet skind og gør kjolen feminin og moderne.


Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal vælge, men uanset hvad kunne det godt ske, jeg gik hen og blev lidt fin.

Ingen kommentarer: