17 februar 2012

Hvor der handles, der... bades!

Altså, hende Klara. Hun er virkelig kommet i den selvstændige alder.

Mig: "Så, Klara, så skal du bad lige om lidt."

Klara: "Nej, det vil jeg ikke."

Mig: "Men det skal du nu altså alligevel, min mus."

Klara: "JEG vasker mig SELV!" - og dette blev formuleret med al tydelighed og overbevisning.

Så Klara travede målbevidst ud af køkkenet. Jeg tænkte, at jeg ville indfange hende kort efter. Så jeg gjorde mit færdigt, og begav mig ud i huset for at finde den unge, bestemte frøken.

Noget sagde mig, at jeg vist havde registreret, at hun havde retning mod det ene badeværelse, så jeg gik dertil, mens jeg tænkte, at hun nok havde gang i skammel, håndvask, sæbe og en skumklud - en af de rigtigt populære beskæftigelser for tiden.

Jeg åbnede døren lidt til badeværelset - men ingen Klara ved håndvasken? Indtil det gik op for mig, at det var vandet i brusenichen, der løb.

Mig: "Klara?"

Klara: "Jeg' i bad", lød det fra bag bruseforhænget.

Og ganske rigtigt - der stod min knap tre-årige og fik sig en skøn duche!

Det var simpelthen ikke til at stå for - det var lige dele sødt og sjovt! Hun stod der, stadig med fletning i håret, armene bag ryggen, store øjne og et dejligt smil og nød det varme vand.

Hun bad om sin sæbe, så jeg hentede hendes shampoo til hende, og så klarede hun også lige hårvasken. Når man gerne vil, og åbenbart også kan, så skal man da også have lov.

Hun er i sandhed en handlingens lille pige.

3 kommentarer:

Pia Kirstine sagde ...

Ih, hvor er hun skøn :-)

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Den slags må høre til familier med piger? Det har jeg aldrig oplevet med mine drenge. De vil hjælpes med alt. Servicerer vi drengene for meget eller er pigerne bare mere selvstændige?

Pernille sagde ...

Hm, Ann-Therese, mon ikke det bare handler om børnenes personligheder? Ida har det ligesom dine drenge, - hjælp er dejligt, og gerne masser af den ;) Klara derimod VIL SELV - og kan også selv. Hun er virkelig selvhjulpen på så mange områder.

Spørger du Ann Knudsen, hjerneforskeren, ville hun nok mene, at mødre "pylrer" mere om deres drengebørn, hvilket gør drengene mere hjælpeløse, og pigerne i virkeligheden bliver det stærkere køn. Personligt tror jeg, det handler om det enkelte barn og dettes eget drev. Forstår du, hvad jeg mener?