Uanset skal pigernes fastelavn ikke glemmes i år.
Ida havde ønsket at være hund. Det skulle vise sig at være en på det nærmeste umulig opgave at finde et hundekostume i str. 128. Og jeg syr jo ikke. Så hvad gør man så?? Finder på noget andet - og sælger
det som en supergod idé. Som noget i stil med: "Neeej, hvad med at være dyrlæge? Du er jo så glad for dyr". Og den blev heldigvis med det samme købt. Så vi fandt kittel til Ida og tilsatte dyre-bamser, stetoskop og navneskilt, og vupti - den sødeste og gladeste dyrlæge!
Klara var kat - nærmere betegnet killingen Marie fra Aristocats. Kostumet købte Thomas ubrugt sidste år efter fastelavn for 50 kr, og i år passede det perfekt (det er str. 92). Huen er lidt fjollet, men Klara var glad for udklædningen - ikke mindst for de påmalede knurhår og snude (somme tider er det de mindste ting, der gør størst lykke).
Og så var det dagens overraskelse at modtage dette billede hen ad eftermiddagen, mens jeg var på arbejde, og Thomas havde hentet Klara:
Tænk, Klara blev kattekonge!! Det er altså helt mærkeligt at få sin knap tre-årige hjem som kattekonge! Ikke mindst dels fordi hun jo er så lille og havde slået katten af tønden sammen med de yngste af børnehavebørnene, og dels fordi Ida altid - indtil sidste år - har haft en mildt sagt anstrengt forhold til at slå katten af tønden (Ida blev så, det første år, hun gik til tønden, så også kattekonge!), så på en eller anden måde havde jeg måske ubevidst samme forventning til Klara. De sagde i vuggestuen at hun var gået til den - og det kunne også lige ligne hende.
Ida havde haft en dejlig dag i skolen, hvor hele dagen havde stået i fastelavnsfestens tegn med tøndeslagning, samba og fastelavnsboller.
Og på den måde blev fastelavn også i år en sjov og overraskende oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar