Forleden tog jeg et pædagogisk spørgsmål op til en snak med min nærmest kollega, som også er pædagog. Vi var meget langt fra hinanden, og jeg kørte hjem med en klump i maven, som var en blanding af irritation på min kollega for hendes måde at modtage mine tanker på samt en følelse af utilstrækkelighed i jobbet.
Så vendte jeg spørgsmålet. Med Thomas, med mine net-damer og med mig selv. Og kom frem til, at jeg faktisk meget godt kan se det fra hendes synspunkt. Hvilket jeg så frem til at få vendt med hende igen. Den samtale gik som følger:
Mig: "Jeg har tænkt over vores snak..."
Hende: "Det har jeg også."
Mig: "... Og jeg synes faktisk, du har meget ret i det, du siger."
Hende: "Det synes jeg også, du har!"
Og så grinede vi lidt.
Nogle gange gør det altså ikke noget lige at få tygget på tingene og så vendt tilbage. Det viste sig jo, at vi faktisk endte på samme spor! Og det var slet, slet ikke min følelse, da jeg kørte hjem fra arbejde for et par dage siden. Hurra for dialog!
2 kommentarer:
Hvor er det fantastisk! Tænk, at det skulle ende dér. Det har potentiale til at blive rigtig godt, tror jeg.
Spændende - håber at høre mere om det.
Jeg håber, du har ret. Nogle dage tænker jeg, at det hele er rigtig godt, andre dage er jeg det helt modsatte sted. Måske er det bare fordi jeg stadig er så ny, og jeg må give det tid. Så det får det.
Send en kommentar