Så opdagede man lige det

Ida har været syg et par dage, sådan noget influenza-agtigt med feber, utilpashed, ømhed i kroppen og træthed. Men idag er hun blevet helt frisk igen, og i eftermiddag kunne jeg mærke, at vi alle tre (Thomas var på arbejde) ville have godt af en tur ud i vejret.

Nok er jeg glad for efteråret, men vejret idag var af den triste slags. Alligevel var det rigtigt godt for os alle tre at blive luftet igennem. Man tænker ligesom klarere og får fornyet energi.

Vi gik en tur på vores eng, og Ida viste mig et sted, hun havde været med børnehaven forleden. Tænk, der er jeg gået forbi sådan cirka en million gange (eller noget i den retning i hvert fald), og jeg har aldrig tænkt, at det kunne være noget særligt. Men det var faktisk et dejligt sted. Der var nogle metal-låger i jorden, som man kunne hoppe til og fra, og som man kunne trampe på og løbe på. Der var vi i lang tid.Der var også klynger af træer to forskellige steder, der kunne bruges som huler. Og så fortalte Ida mig, at der nede bagved lå en sø. Tænk, det vidste jeg simpelthen ikke. Og jeg har ellers i Idas tid kommet meget på engen med Ida i barnevognen. Men den sø er åbenbart gået min næste forbi.

Så vi måtte selvfølgelig ned at se til søen. Og hvad svømmede der rundt - to svaner, såmænd. Og en masse blishøns. Meget idyllisk og hyggeligt.

Jaja, så har jeg også lært noget idag. Endda af min datter. Det er da ikke så ringe.