Vi har fejret Klara godt og hyggeligt idag. Selvom at den feberfri pige vi havde igår ikke var helt feberfri idag. Men heldigvis var hun kun en smule varm, og hun har klaret dagen fint.
Hun begyndte dagen med en god gang morgengrød - i dagens anledning med et flag i, og med fødselsdagstoget med et lys og et et-tal i på bordet.
Men hun syntes, gaverne var fine og spændende, og hun brugte lang tid på at fingerere ved papiret og på at få gaverne indeni frem fra papiret.
Om eftermiddagen kom gæsterne til boller og lagkage. Og de havde store gaver med! Klara pakkede lidt af gaverne ud, og Ida hjalp gladeligt med resten. Det blev både til en babygynge, et badebassin med kugler til (som skal være indendørs og fungere som kuglebad), en sand-/vandmølle, legetøj (skildpadder som kan spille musik og laves om til instrumenter), en bog og en hjemmesyet tøjelefant.
Klara sov fra det meste af sin fødselsdag, mens gæsterne var her. Måske godt det samme, for hun var lidt flad, og det hele var måske lidt meget for hende. Men det var hyggeligt at fejre hende alligevel.
Kuglebadet er meget populært, ikke mindst hos Ida - Klara skal lige se det lidt mere an, når hun er friskere og der er ro. Også hos de voksne var kuglebadet et trækplaster - på et tidspunkt var alle de voksne pludselig samlet omkring det. Ret sjovt og hyggeligt.
1 kommentar:
Kære Pernille!
Stort til lykke med Klara - lyder da bare som om det har været en dejlig dag, selvom fødselaren ikke lige var helt på toppen.
Og ja de første år af mine drenges liv er også bare gået alt for stærkt. Og jeg bliver også altid nostalgisk og tænker tilbage på fødslen, når mine drenge har fødselsdag. Det var jo bare nogle helt unikke tidspunkter :-)
Knus fra Pia
Send en kommentar