Efter Klaras middagslur, tog vi på en for Ida længe ønsket cykeltur. Solen skinnede varmt, pigerne var glade, og vi gik tur et sted, hvor der var idyllisk fred og ro.
Ida cyklede afsted med stor iver. Hun er efterhånden ved at være tryg ved den nye cykel (som ikke er brugt meget, siden hun fik den i julegave pga. vintervejret).
Da vi kom hjem, gik vi i haven. Ida vil ikke være alene i haven, da hun er "bange for bier og katte", som hun siger, men af en eller anden grund var det intet problem idag. Jeg måtte lige pudse brillerne en gang - somme tider overrasker hun virkelig.
Først legede hun i sandkassen - hvilket ellers ikke er det sted, hun bruger mest tid (det var åbenbart overraskelsernes dag). Og bagefter blev der lavet både tomatsuppe, pandekager og diverse på et lille legebord på terrassen.
Uh, så skønt der var derude! Ida legede så godt, og også Klara nød at være ude. Hun fik smagt på både sand og blade - tss, man skal ikke tage øjnene fra hende i mange sekunder, før hun har fundet på et eller andet. Pludselig sad hun oppe på sandkassen (da den var blevet lukket)! Jamen, det vidste jeg slet ikke, hun kunne!
Vi gravede, legede med hulahopring, sjippede ("Hvor er du dygtig, mor", roste min pædagogiske datter mig, he he) lavede "mad" og ikke mindst gyngede. Her er det Klara og Ida i den store gynge sammen.
1 kommentar:
Det lyder virkelig dejligt!
Det er skønt, når de pludselig tør og så kaster sig ud i det.
Godt at hun har 'hørt efter' og kan opmuntre dig med ros ;-)
Knus
A-T
Send en kommentar