26 februar 2010

Flere prominente gæster

Det er første, men bestemt ikke sidste vinter, vi har hængt foderautomat op til fuglene i haven. Hold da op, hvor har vi mange søde, fjerede og spændende gæster.

Den sidste uges tid har en hun-spætte været omkring mejse-kuglerne flere gange. Jeg har aldrig set en spætte i virkeligheden, og hun er så fin, så fin. Vi har også en enkelt gang haft besøg af en kernebider og en skovskade. To meget smukke fugle er de begge, med deres bløde røde-brune farver, og skovskaden med det is-blå parti på vingerne.

Lidt nørdet er det måske sådan at kigge på fugle, men vi hygger os med det og synes, det er både sjovt og spændende.

Nå, må ud at fylde foderautomaten op - de spiser os jo ud af huset, de små (fugle, altså).

Ingen kommentarer: