14 februar 2010

Fastelavn

Så blev det også fastelavn i år. Med maner herhjemme hos os. Ida og jeg har lavet fastelavnsris. Ida klippede det fineste pynt i sorte, røde og lilla farver (hendes eget valg), der blev både lavet katte, masker, pom pom'er og spiraler.Det skete under stor hygge og koncentration. Ida sagde "Det er hyggeligt at klippe fastelavnspynt med dig, mor". Det var virkelig også hyggeligt. Klara sov, der var ro, og solen skinnede ind i stuen.

Riset, som er forsythiagrene fra haven, og som jeg er spændt på om springer ud, når nu det er kommet i vand herinde i varmen, skulle selvfølgelig også pyntes med lidt udvalgt slik. Resultatet er både flot og festligt.To gange fastelavn med tøndeslagning er det blevet til for Idas vedkommende. Og i år har hun faktisk slået på tønden!

Til første fastelavnsfest var Ida (selvfølgelig) Askepot.Til den anden fastelavnsfest var hun fe.Om lidt sætter jeg tænderne i sådan en fætter: Nu kan det næsten ikke blive mere fastelavn.

1 kommentar:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Det der med klipperiet er svært for Louis. Men har han fundet fidusen med gækkebreve. Jeg tror bare ikke, at han ville kunne hygge sig med fastelavnspynt, fordi det måske ville drille ham. Men hey, jeg har jo slet ikke prøvet!??
Måske vi skal dyrke det til påske så? Ja, det tror jeg.
Tak for inspi. For det lyder virkelig hyggeligt det I lavede - og sikke et dejligt billede af Ida (med vildt langt hår!!).
Knus
A-T