15 januar 2009

Fridag

Ida og jeg holder fri idag. Jeg har nu her efter nytår fri om torsdagen i stedet for om onsdagen. Det kan mærkes, at jeg arbejder tre dage i træk i stedet for to. Jeg ved godt, det er et luksus-problem, og jeg brokker mig heller ikke. Men jeg kan godt mærke, at jeg virkelig trænger til fred og ro, når jeg når torsdag. Og det er lige, hvad vi giver os selv.

Idag har Ida fået et langt bad, mens jeg fik vandet orkideer. Så spiste vi frokost, og siden har vi siddet her ved køkkenbordet, jeg med pc'en og Ida med forskelligt legetøj. Lige nu sidder hun med sine rede-heste (My Little Pony), og tidligere blev der tegnet og klippet med stor iver og koncentration:Ida fik bla. tegnet et rigtig fint billede af hele vores lille familie:Fra venstre er det mig (med et ret så mellemfornøjet udtryk?!) med baby i den meget store mave, en meget glad Thomas med rynke i panden og en lige så glad Ida.

2 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Sikke en flot tegning. Dig med baby i maven - den skal da i glas og ramme, ik?
Knus
A-T

Pernille sagde ...

Det skal det faktisk! Der er ikke noget sødere end børnetegninger, synes jeg.

Knus,
Pernille.