Så blev det Idas tur

Endelig, fristes jeg til at sige. Endelig blev det Idas tur til skoldkopper. Man siger, at jo mindre barnet er, jo nemmere kommer det igennem sådan en gang skoldkopper. Men det har bare ikke bidt på Ida før nu.

Imorges, da vi vågnede, kløede det lidt på Idas ryg. Da jeg kløede hende, mærkede jeg to små knopper, men tænkte bare, at det var et par tørheds-knopper. Først da Ida op ad formiddagen (man har vel fridag!) skulle have tøj på, så jeg de røde knopper på ryggen. "Skoldkopper" tænkte jeg med det samme, men kom så i tanke om, at Ida blev vaccineret med MFR for en uge siden, så måske kunne det være en reaktion på vaccinen?

Sekretæren hos vores læge syntes, det var bedst at Ida blev kigget på, så afsted med os. Og det var jo skoldkopper. Ida blev helt glad: "Det var også det, vi troede", sagde hun til lægen.

Hun er egentlig ved godt mod, men bliver hurtigt og pludseligt meget træt. Hun har ligget på sofaen langt det meste af dagen, men nægter pure at lukke sine øjne lidt (forstå det hvem der kan?!). Hun har set fjernsyn, men da jeg spurgte, hvad hun kunne tænke sig at se, sagde hun "Ikke noget, jeg skal grine af". Der var simpelthen ikke overskud eller kræfter til morskab. Stakkels barn.Her til aften er temperaturen steget lidt, så den nu siger 38,2 grader. Appetitten er forsvindende lille og kræfterne små. Og mange flere skoldkopper er kommet til, især på ryg og mave. Nu er Ida puttet, og vi håber for hende, hun får en god nattesøvn.

Jeg har meldt mig barn syg imorgen og skulle i forvejen afspadsere på fredag, så nu har vi nogle gode dage, Ida kan slappe af i. Lidt juleri skal vi have gang i, det efterspørger Ida selv. Og det siger moren bestemt ikke nej til! Så hygge os skal vi. Og pleje og nusse den syge prinsesse.