Somme tider tror jeg altså, at Ida har en sjette sans. At hun på en eller anden måde fornemmer ting. Måske undervurderer vi bare hendes forståelse, det er også en mulighed. Men alligevel.
I sidste graviditet, inden vi overhovedet vidste, jeg var gravid, sagde Ida i børnehaven, at vi skulle have en "baby til sommer". Og det var jo helt rigtigt, det skulle vi jo. Men så ikke alligevel.
Nu er hun igen begyndt at tale om en baby. Vi har ikke fortalt hende om graviditeten, og forsøger at lade være at tale om det, når hun er der. Gør vi det, er det altid lidt i koder, så det gerne skulle være for abstrakt til at forstå for en ung dame som Ida.
Da jeg for noget tid siden spurgte Ida, og hun vidste, hvad "gravid" betyder, var hendes svar "Håndværker på hospital" (!!??), så vi regner ikke med, hun gennemskuer, det vi taler om. Men måske opfanger hun alligevel meningen.
Forleden, da hun sammen med min far kørte forbi vores gamle hus, begyndte hun at tale om den baby, der ikke havde det godt inde i maven. Og hun sagde også "Mor og jeg skal have en ny baby".
Idag spurgte hun mig: "Mor, har vi en baby på vej?"
Hun glæder sig frygteligt til at få en baby i huset og til at få lov at holde den.
Vi har selvfølgelig ikke kunnet skjule for hende, at jeg har været dårlig, men vi har bare sagt, at jeg ikke har det godt, hvilket hun helt har accepteret. Så spiller hun rask-sange på klaveret og synger til. Idag havde jeg fået lagt mig på sengen et øjeblik for at hvile, mens Thomas fandt frokosten frem. Ida kom ind for at fortælle mig, at der var frokost. Meget omsorgsfuldt stillede hun sig ved siden af mig og spurgte mig, om jeg havde det dårligt. Det måtte jeg bekræfte, hvorefter hun tog mig i hånden og sagde "kom, så kan du få lidt at spise, så bliver det nok bedre".
Jamen, hun er da for sød!
3 kommentarer:
Sikke da en dejlig om omsorgsfuld pige I har der. Hun skal nok blive en skøn storesøster :-)
Og rigtig god bedring til dig, Pernille!
Knus fra Pia
De fornememr langt mere end vi tror, det er jeg helt overbevist om!!
Men hvad svarede du så da hun spurgte om der var en baby på vej??
For jeg ville ikke have kunnet lyve.... Andrea spurgte mig også direkte sidst jeg var gravid (altså i sommer) og så fortalte vi hende at ja det var rigtigt at jeg havde en baby i maven!
Dejligt du snart skal scannes så I kan fortælle det!! Og iøvrigt havde jeg det nøjagtigt som dig; indtil datoen hvor jeg sidst aborterede var overstået, så turde jeg ikke tro rigtigt på det!! :-)
Alt det bedste til dig, håber snart du får det bedre! (Selv er jeg ikke nær så træt mere, så det går den rigtige vej!)
Knus fra Dorthe, 13+3
Dorthe: Jeg gled udenom og spurgte hende, hvorfor hun spurgte om det, og om hun da synes, det ligner, jeg har en baby i min mave. Det tænkte hun længe over, hvortil hun lidt tvivlende svarede, at det mente hun nok, det så ud til. Men om godt en uge, kan vi heldigvis endelig forhåbentlig fortælle hende den gode nyhed...
Knus.
Send en kommentar