Haven synger af forår

På det nærmeste, i hvert fald. Under syrenen dukker nu anemonerne frem. Og jeg kan ikke lade være - vældigt entusiastisk - at synge "Åååhh, aaaneeemoooneer" (igen og igen, for det er en eneste linje jeg kan af Sebastians anemonesang fra Ronja Røverdatter. Måske man burde lære lidt mere?). Skønne er de, de små hvide yndigheder. Snart må vi en tur i skoven, så vi kan nyde de hvide anemone-tæpper, der dækker skovbunden nu.