Skønhed og ro i rå mængder

Så blev det også til ferie for mig. Pigerne og Thomas har ferie hele denne uge, men jeg måtte på arbejde mandag og tirsdag. Det var ok, for de stor-hyggede her hjemme. Men det var nu alligevel dejligt at vide, i går aftes da jeg gik i seng, at jeg resten af ugen kan holde fri med mine yndlings.

Thomas skulle male noget i dag, så jeg ville på tur med pigerne. Jeg havde tænkt, at vi skulle til Zoologisk have, selvom vi også var der forleden, for der er så mange oplevelser derinde her i efterårsferien. Men pludselig var der lege-bud efter Ida. Og da jeg er træt som et alderdomshjem i dag, syntes jeg, en tur til vandet, hvor der er både lys og luft, ville være at foretrække.

Så Klara og jeg satte kursen mod den nærmeste strand. Ikke verdens største, men der er vand, himmel og luft. Og - skulle det vise sig - den mest vidunderlige stilhed, sol og skønhed. Det kom faktisk helt bag på mig, hvor dejligt, der var der.

Vi gik i sandet, mærkede på vandet, fandt muslinger og brandmænd, kiggede ned i vandet, hilste på en sød, lille hund, sad i sandet, kastede sten i vandet og gik ud på badebroen.

Til sidst satte vi os på sandet i solen, og Klara puttede sig ind til mig, mens vi kiggede ud over vandet på svanefamilien, der kom svømmende, og bådene der sejlede langt ude. Det lyder idyllisk - og det var det!

Så dejligt var det faktisk, at dem, som normalt helst fordufter ved fotografering, kom til at grine, da man blev foreviget.

Det er på ingen måde sidste gang, vi har været afsted til den strand, inden det igen bliver sommer!