Vi har en eng. Altså, det er også alle de andres eng, men vi er meget glade for den eng. Da Ida var lille, og skulle køres i søvn i barnevognen, gik jeg engen tynd. Da hun blev ældre, gik vi mange ture på engen. Også med Klara har vi været mange gange på engen. Vi ser ofte rådyr og harer på engen, og jeg har en yndlingsgruppe af træer på engen, hvor vinden suser så særligt. Jeg har været på den eng i høj sommersol og i fygende snevejr, aldrig af nød, altid af lyst. Og for nyligt har vi fået køer på engen. Seks, skønne, sorte kalve. I aften, efter aftensmaden, gik Klara, Thomas og jeg en tur på engen for et se køerne for første gang. Det var så hyggelig en tur, i den danske sommeraften, så skøn som kun sådan en kan være det (og så undgår jeg - næsten - helt at nævne de millionvis af både dræbersnegle og myg, der mødte os undervejs, yikes!). Køerne var nysgerrige og kom helt hen og blev håndfodret med græs. Meget hyggeligt var det.
Og aftensolen skinnede, så vi kunne tage sjove skyggebilleder af os selv. Vi ville gerne have haft Ida med på billedet også, men hun er hos en klassekammerat at sove i dag.
Nu sover Klara sødeligt. Jeg har smurt madpakke til i morgen, og Thomas sidder på solterrassen med nylavet the og jordbærkage og venter på mig. Så jeg må videre, mens jeg tæller sølle tre arbejdsdage til sommerferie. Aahh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar