Så sad man her og tænkte på sin Ida, som lige nu ligger og sover sammen med sine spejderkammerater i en spejderhytte i en skov. Det er stort for hende - og os. Hun turde! Seje hende.
Hun havde ellers afskrevet spejderturen denne weekend. Indtil vi gik dybere ind i grunden til ikke at have lyst til at være med. Hun ville ikke sove der. Men den slags kan jo løses, for Idas spejderledere har det sådan, at det vigtigste er at være med så meget som muligt, og at det er ok at komme hjem at sove, hvis det er det, man har brug for. Det vigtigste er at være en del af fællesskabet og de fælles oplevelser mest muligt. Så da det var afklaret, ville Ida faktisk gerne med på turen alligevel.
Og hun var indtil i morges åben overfor måske at skulle sove der. Tasken blev pakket i går aftes, også med sovepose, nattøj og toiletsager.
Men så i morges... Der var hun godt nok knap så stolt ved situationen. Vi snakkede om det, men det hjalp ikke så meget. Hun kom dog ud af døren sammen med Thomas, som skulle aflevere hende på stationen, hvorfra hun skulle videre sammen med spejderne og deres ledere. Og de fik vendt situationen, så det faktisk blev sådan at da Ida så de andre børn - der er flere fra hendes klasse, hun går til spejder med - så blev hun så glad. Og det var en glad, smilende og afklaret Ida, Thomas kunne vinke farvel til i morges.
Aftalen med spejderlederne var, at vi lige skulle snakke sammen om, hvorvidt Ida ville blive at sove eller ej. Vi regnede med, at hun ville hjem, hun havde været meget tydelig på det punkt i morges.
Så kl. 18.45 ringede telefonen. Det var en af spejderlederne. Ida havde haft en supergod dag, hun havde været så glad, havde leget og havde været meget engageret. Nu havde hun i klare vendinger sagt, at hun ville blive at sove. Wauw! Og godt for hende, så kan hun være med til alt det sjove og hyggelige på hele turen. Og det er dejligt for hende af få afdramatiseret sådan en tur og opdage, at hun faktisk synes, det er sjovt. Modige hende.
Og store hende! Tænk, at vi har en pige, der er ude i verden at få sine helt egne oplevelser uden os!
Aftalen er, at spejderlederne vil ringe, hvis der bliver noget i løbet af natten. Jeg håber, hun får en rolig nat, så hun kan vågne tryg og glad imorgen tidlig og spise bål-morgenmad sammen med sine spejderkammerater.
Imens vil jeg tænke på hende, stolt og rørt. Min store pige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar