Når bølgerne gik højt, gik vi en meget sjælden gang i en dansktime i computerrummet, hvor tre-fire elever måtte deles om absolut primitive computere. Ikke meget teknologi var der at boltre sig med, dengang jeg gik i folkeskole - og så længe siden er det da heller ikke. Blev der sagt!
Og jeg var hen mod midten af 20'erne, inden jeg fik min første mobiltelefon!
Og så ser man sine egne børn idag jonglere hjemmevant rundt i alverdens moderne teknologi. Tablets, mobiltelefoner og hvad ved jeg. Det er lige før, pc'en snart er en kende uddateret, kan det synes som om. Der er masser af læring af al mulig slags at hente for børnene, når de prøver kræfter med feks. en mobiltelefon eller en tablet, samtidigt med at de synes, det er sjovt. Så jeg er selvfølgelig all for it.
Det er en fascinerende tanke, hvor stærkt udviklingen foregår. Og hvor dygtigt børn tager det til sig og anvender det. For dem er det jo det naturligste i verden, al den teknologi, de har til deres rådighed. Gad vide, hvad der findes, når mine børn engang selv får børn? Det har man nok ikke rigtigt fantasi til at forestille sig.
Sådan en 3½-årig er altså nuttet, som hun sidder dér, med fordybelsen malet i ansigtet og fingrene strittende af bar koncentration om projektet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar