Klaras sprog

Med Ida har vi været vant til et barn med et blomstrende sprog fra meget tidligt. Sådan er det ikke just med Klara. Hun kan sagtens gøre sig forståelig, men det er ikke mange rigtige ord, hun har eller bruger. Ord eller ej, så er vi som regel ikke i tvivl om, hvad hun mener eller ønsker sig, da hun er et nemt barn at læse og dygtig til at gøre sig forståelig.

Klara bruger sin krop, sit ansigt, sine lyde og sin latter. Og selvfølgelig har hun også ord, bla. hej, nej, far, lidt dyre-lyde, op, bøh, Bamse, eeej (når noget er fint), tak, mave og hej-hej. Hm, måske er der mere, hun siger, men jeg kan ikke komme på det lige nu. Og så siger hun "be" i flere variationer til en hel masse - men dog som regel i det rigtige antal stavelser.

Hun har et omfattende indre sprog, dvs. at hun faktisk forstår alt, vi siger. For eksempel henter hun sine sandaler, når vi beder hende om det og sætter sig og forsøger at tage dem på, og hun peger på de ting eller personer, vi spørger hende, hvor er. Og så skulle det vist bare være et spørgsmål om, at hun får ordene formet og får dem ud af munden.

Til gengæld bruger Klara lidt baby-tegn. Inden Klara kom til, fik jeg af en kollega en dvd med baby-tegn. Vi så den, og ikke mindst Ida syntes, det var sjovt. Så hun har i det små vist Klara et par tegn, og pludselig fangede Klara den, og bruger nu tegnet for "mere" og "sut". Og så har hun selv fundet på et tegn for "hjælp", hvor hun lægger armen op over og rundt om hovedet. Det er så sødt.

Min bekymring ift. baby-tegn har altid været, at barnets sprog kunne forsinkes, hvis det kun brugte tegnene, men teorien bag baby-tegn er, at man netop giver barnet et sprog, når det endnu ikke verbalt kan gøre sig forståeligt. Det er bare vigtigt at sætte det talte ord på tegnet, når man laver tegnet. Så det gør vi. Og Klara får bestemt gjort sig forståelig, både med og uden tegn.

Hvornår den søde pige har tænkt sig at sige "mor" - det kan jeg vist kun vente på. Bisse, er hun :o)